Udskriv siden   Send til en ven
Asien
BEMÆRK: Disse sider er under revision.

RCT samarbejder med partnere i en række konfliktfyldte områder i Asien. I øjeblikket har RCT projekter i Bangladesh, Sri Lanka og Filippinerne.

 

I 2007 er et EU-finansieret projekt for ratificering af Tillægsprotokollen til FNs Torturkonvention påbegyndt i fire asiatiske lande. Desuden har RCT iværksat forundersøgelser i Indien og Kina. Dette kan føre til en forstærket RCT-indsats i Asien i de kommende år.

 

Partnerorganisationerne i Asien står overfor alvorlige udfordringer såsom væbnede konflikter, undertrykkelse og polititortur. Fælles for dem er, at de alle kæmper mod tortur og følgerne heraf med udgangspunkt i FNs menneskerettighedskonventioner.

 

RCT yder faglig og finansiel støtte til de asiatiske partnere. Vi opbygger samtidigt en solid faglig viden om rehabilitering og forebyggelse af tortur og organiseret vold. Denne viden skaber grundlag for at forbedre praksis og udvikle nye, bedre metoder.

 

Få regeringer i den folkerigeste verdensdel lever op til FNs torturkonvention, og kun et enkelt asiatisk land har ratificeret Tillægsprotokollen. RCT arbejder på at ændre dette igennem fortalervirksomhed og en vifte af nyskabende kampagner.

 

RCTs partnere i Asien er:

Asian Human Rights Commission i Hong Kong

Balay på Filippinerne

 

Bangladesh Rehabilitation Centre for Trauma Victims (BRCT) i Bangladesh: Samarbejdet er afsluttet i 2008.

Netværk for Rami
Multimediefortælling

Meld dig ind i RCT net- værket på Facebook

Feltmanual i rehabilitering af torturofre

RCT - Borgergade 13 - 1300 København K - Tlf. 3376 0600 - Fax. 3376 0510 - E-mail: rct@rct.dk