Psykisk syge fanger lever under umenneskelige forhold i Albanien

De to fanger står duknakkede i deres celle. Bevægelserne er sløvede, og øjnene savner liv. Alt sammen er konsekvenser af den antipsykotiske medicin, de to er tvunget til at indtage som følge af en behandlingsdom på ubestemt tid. Normalt opholder de sig ikke på Zaharia Specialinstitut i Kruja, men få dage inden RCTs besøg er de blevet overflyttet, fordi myndighederne har vurderet, at deres helbredssituation kræver det. Zaharia, hvilket ironisk betyder sukker på albansk, virker ikke som et sted, hvor man bliver rask, tværtimod.
- Hvis man ikke er sindssyg, når man kommer her, så bliver man det, siger den ene af fangerne.
Det er umiddelbart ikke svært at tro på det udsagn. Den oprindelige mening med Specialinstitutet var, at det skulle fungere som hospital, men i realiteten fungerer det som fængsel. Zaharia rummer både personer, som er dømt uegnet til straf, varetægtsfængslede og personer, der afsoner domme.

Bliv ikke akut syg på Kruja
Vejen til Zaharia er snørklet, hullet og ikke altid farbar. Den tre kilometer lange vej, som er eneste vej til Kruja, forhindrer de indsatte i at få besøg fra pårørende.Den ene af fangerne fortæller, at hans brors bil blev ødelagt af den dårlige vej. Så det er svært at få besøg fra familie og venner, hvilket gør opholdet endnu mere psykisk belastende for de i forvejen hårdt prøvede fanger. Det er også svært at forestille sig, at de varetægtsfængsledes kontakt til deres advokat er specielt hyppig.
Den dårlige infrastruktur i forbindelse med Kruja betyder desuden, at indlæggelse, hvis man kan tale om det, er med livet som indsats. Trods tilstedeværelse af læger vil overflytning til et sygehus tage meget lang tid og kan i værste fald ikke finde sted, hvis vind og vejr har gjort vejen ufremkommelig. Det er dybt problematisk, fordi fangerne er i myndighedernes varetægt, og det er derfor myndighedernes ansvar at beskytte fangerne mod overlast i varetægten.

Egner sig ikke til mennesker
I det hele taget er listen over problemer med Zaharia næsten lige så lang, som anbefalingerne fra European Committee for the Prevention of Torture (CPT) om ordentlige fængselsforhold. Specialinstitutet er et trøstesløst sted og egner sig ikke til mennesker. Der er ikke varme. Hygiejnen, som varetages af personale, eksisterer, men er problematisk. Der er ingen integreret behandling af psykisk syge fanger, som udelukkende medicineres. Der er meget få fritidsaktiviteter og de materielle forhold i hele fængslet er dårlige. Udendørsarealerne er deprimerende. Den lille vandregård er omringet af flere meter højt rustent hegn, dog med udsigt til en lille plet græsplæne, hvor tre kaniner hopper rundt. Underlaget i vandregården er beton, og der er ikke plads til at dyrke ordentlig motion for at nævne bare nogle af de mest synlige problemer.
- Stedet her overholder ikke menneskerettighederne, siger de ansatte.
Personalet ved godt, at der er store problemer med Zaharia, som de helst så lukket ned og erstattet med et nyt og moderne hospital. Men beslutningerne om en ny og moderne institution i byen Durres trækker ud på trods af, at CPT i sin rapport fra 2008 har anbefalet myndighederne at tage stedet i brug snarest.

AIDS-patienter dør i fængslerne
Tirana Fængselshospital rummer ligesom Speicalinstitutet Zaharia tvangsmedicinerede og fanger med andre fysiske lidelser. Fængselshospitalet har store problemer med de fysiske omgivelser. RCT mødte en astmapatient, som var blevet rykket fra en celle til et anden, så han ikke bliver generet af røgen fra de andre fangers cigaretter. Det beskytter ham ikke mod det fugtige og kolde indeklima, hospitalet byder på, eller røgen fra fangen i cellen ved siden af.
Nede af en anden gang ligger to tuberkulosepatienter og en person med hiv. Har man hiv eller AIDS i udbrud, skal man ikke regne med behandling. For i Albanien er det ikke kutyme at teste nye fanger for smitsomme sygdomme som hiv og hepatitis. Det giver risiko for spredning af dødelige sygdomme, og personalet har set tidligere patienter dø på grund af manglende eller for sen behandling.
- Vi har ikke det nødvendige diagnosticeringsudstyr, der skal til for at teste fangerne, forklarer en af lægerne på hospitalet. I modsætning til Zaharia er her ikke mulighed for at se grønt fra vandregården, selvom CPT anbefaler dette. Fængselshospitalet mangler også udstyr til at kontrollere aggressive fanger og har ikke en beskyttelsescelle til personer, som ønsker at skade sig selv.
- Vi vil meget gerne have hjælp til læderremme, som kan fiksere hænderne på fanger, der bliver akut aggressive, efterspørger hospitalets psykiater.
På sin vis er den dårlige vej til Zaharia et perfekt billede på menneskerettighedssituationen og forholdene for personer der er frihedsberøvet i Albanien. Man kan komme frem nogle gange, men forhindringerne er mange, og der er brug for et gevaldigt renoveringsarbejde.

Faktaboks
RCT samarbejder med Det Albanske Rehabiliteringscenter for Traumer og Tortur (ARCT) om at forebygge tortur og umenneskelig behandling. ARCT trækker på RCTs viden og økonomiske ressourcer, men udfører arbejdet selv. Den del af ARCTs arbejde, RCT er involveret i, går blandt andet ud på at monitorere fængsler og lign. for derefter at komme med anbefalinger til de relevante myndigheder. Arbejdet har betydet, at nogle forhold er blevet forbedret, men der er desværre stadigvæk lang vej igen. De seneste rapporter fra CPT og ARCT viser, at der fortsat er problemer med bl.a. tortur og umenneskelig behandling.

Læs mere om RCTs arbejde i Albanien