RCT og AHCR bag ny asiatisk alliance mod tortur

Menneskerettighedsorganisationer fra Sri Lanka, Indien, Bangladesh, Kina, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Burma, Indonesien, Thailand og Hong Kong vil danne kernen i en ny regional alliance mod tortur. Asian Alliance Against Torture (AAAT), som bl.a. er blevet til med hjælp fra RCT, er den første af sin art i Asien. Målet med AAAT er at sætte en stopper for den udbredte kultur af tortur og straffrihed, som har domineret de asiatiske lande i årtier.
- AAAT skal i første omgang samle alle progressive kræfter, som arbejder for forbedring af menneskerettigheder i Asien i en alliance. Det kan være civilsamfundsorganisationer, mediefolk, parlamentarikere og kunstnere. Disse kræfter kan lære af hinandens erfaringer med at arbejde mod tortur. Derudover vil vi også gerne have fat i udviklingsorganisationer, som ikke normalt arbejder med tortur. Vi ved nemlig, at der er et tæt bånd mellem fattigdom og tortur, da det ofte er fattige, der udsættes for tortur. I det omfang at det lykkes at rejse penge til projektet, kan vi udbygge med andre initiativer som fx kampagner, forklarer Erik Wendt, RCTs program manager for Asien.

Lige nu har menneskerettighedsorganisationerne i Asien meget svært ved at arbejde nationalt mod tortur. Der er meget lidt politisk vilje, og prisen for arbejdet kan tit være meget høj. Så sent som før sommerferien blev en af AHCRs medarbejdere groft overfaldet, uden at det tilstedeværende politi stoppede det.
- Vi kan se, at der kun er få fremskridt i kampen mod tortur, så der er brug for nytænkning. En af disse nye tanker er netværksdannelsen på tværs af regionen. RCTs rolle bliver bl.a. at bidrage med sin viden om og erfaring med forebyggelse af tortur i Europa og resten af verden, siger Erik Wendt

Brug for reformer af retssektoren
Et af de helt store problemer i Asien er, at der mangler velfungerende retssystemer.
- Der er behov for bredere institutionelle reformer inden for retssektoren. Der er en mangel på reel magtdeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Den udøvende magt, regeringen og politiet, er ofte magtfuldkommen og respekterer ikke parlamenternes og domstolenes uafhængighed. Domstolene modtager således ofte diktater fra regeringen, om hvorledes dommene skal falde ud, forklarer Therese Rytter program manager og juridisk rådgiver.

I praksis betyder det bl.a., at centrale personer inden for regeringen og politiet reelt nyder immunitet for retsforfølgning. 
- Torturofre har ingen steder at gå hen med deres klager. Og de få sager, som bliver gennemført, har det derfor med at trække ud i årtier. Der findes heller ingen vidnebeskyttelsesprogrammer. Og endelig har politiet hverken udstyr eller uddannelse til at gennemføre effektive efterforskninger, siger Therese Rytter.