RCT: Klag over politiet for retssikkerhedens skyld

Mattias Tesfaye forklarer, at han blev antastet af en betjent, som beskyldte ham for at stjæle i en kiosk. Da Mattias Tesfaye foreslog betjenten at gå ind og tale med den ansatte, væltede betjenten ham omkuld, trykkede hans ansigt ned i asfalten, stripsede hans håndled og pressede et knæ ned i rygsøjlen på ham. Herefter skulle betjenten angiveligt have sagt: "Hva' så, perker? Skal du med ind på bagsædet? Der er baconchips i detentionen."

Det får RCT til at opfordre Mattias Tesfaye til at klage over behandlingen.

- Det underminerer retssikkerheden, når borgere ikke klager. Derfor opfordrer RCT på det kraftigste Matias Tesfaye til at klage over den behandling, som han påstår at have været udsat for. Det er essentielt for alle danske borgeres retssikkerhed, at klager som disse ikke ender som klummer i en avis, men på politiklagenævnets bord. Bliver anklagerne ikke fulgt op af en officiel klage, risikerer de få brodne kar at få for meget spillerum og overtræde deres beføjelser igen, udtaler Dorrit Rée Akselbo, juridisk rådgiver i RCT.

Nedværdigende behandling er brud på menneskerettighederne
Viser det sig, at der er hold i Mattias Tesfayes anklager, kan der være tale om overtrædelse af den af FNs torturkonventions artikel 16 og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

- Både torturkonventionen og menneskerettighedskonventionen er meget klar på dette område. Personer som udsættes for nedværdigende behandling har krav på at få deres sag prøvet og efterfølgende få erstatning, hvis retten mener, at politiet har overtrådt konventionerne, forklarer Dorrit Rée Akselbo. Dorrit Rée Akselbo understreger, at det rent faktisk betaler sig at klage over politiets adfærd i sager som disse.

- Sagen om de over 200 demonstranter, som lagde sag an mod politiet for nedværdigende behand