26. juni er FNs internationale støttedag for torturofre. RCTs protektor, Ærkebiskop Emeritus og modtager af Nobels fredspris, Desmond Mpilo Tutu har disse ord til os på dagen.
Af Desmond Mpilo Tutu, Ærkebiskop Emeritus, modtager af
Nobels fredspris og protektor for Rehabiliterings- og
Forskningscentret for Torturofre (RCT).
At gå uden frygt. Disse fire ord er så lette at sige. Alligevel
tager vi, som bor i den frie del af verden, dem somme tider for
givet. Vi tager for givet, at vi kan gå rundt uden at frygte at
blive samlet helt tilfældigt op af politiet, kørt til
politistationen og hængt op i loftet i armene. Vi forventer ikke at
blive udsat for fysisk eller psykisk tortur for at blive skræmt,
straffet eller tvunget til at tilstå en forbrydelse, som vi ikke
har begået.
Vi tager disse vigtige, universelle menneskerettigheder for givet.
Vi tager for givet, at de retshåndhævende myndigheder lever op til
deres ansvar og beskytter os mod overgreb på vores
menneskerettigheder. Folk, der bor i den frie verden, er i sandhed
heldige.
Men det held er ikke alle beskåret. I mere end halvdelen af verdens
lande lever mennesker i frygt for tortur. Hver dag bliver både de
uskyldige og de skyldige udsat for tortur. Til trods for det
universelle forbud mod tortur, som er indeholdt i
Verdenserklæringen om menneskerettighederne og i FN's konvention
mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf.
Tortur er en djævelsk gerning - ussel og foragtelig. Og at tillade
tortur er at spytte Gud i ansigtet. Men at hævne et terrorangreb
bringer ikke fred i denne verden. Det fører blot til mere vold og
modstand mod det fundament, hvorpå demokratier bygges. Vi må aldrig
bekæmpe vold med mere vold eller tortur. Vi skal stille folk for
uafhængige domstole og lade dommerne afsige dom på grundlag af de
beviser, der er. Og disse beviser må ikke indeholde tilståelser,
som er opnået gennem tortur.
Tortur er et fuldstændigt mørke, som vi skal kaste lys over. Der er
en grund til, at tortur ofte udøves bag tykke mure, i mørke kældre,
hvor solen aldrig skinner. Det er, fordi de, som begår denne
frygtelige forbrydelse, godt ved, at deres handlinger er noget af
det allermest forkerte, der findes. Det er derfor, de finder på
torturmetoder, som ikke efterlader nogen eller kun få synlige ar.
Men arene er der. Tortur ødelægger og hjemsøger os resten af vores
liv: i vores drømme, i vores vågne øjeblikke og i vores forhold til
andre mennesker.
Over hele verden er der mennesker og organisationer, som forsøger
at afhjælpe følgerne af tortur og forhindre, at der nogensinde
bliver brugt tortur igen. Mindre heldige mennesker, som har søgt
tilflugt i lande, hvor der ikke findes tortur, kommer til disse
rehabiliteringscentre for at lære at leve med deres psykiske og
fysiske ar. Nogle gange modtager de endda rehabilitering i de
lande, hvor de er blevet udsat for tortur.
Denne slags rehabiliteringscentre findes i Denmark. Årti efter årti
udfører centre som RCT - Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre et risikabelt og besværligt stykke arbejde, som ofte
ikke bliver anerkendt, for at skabe en verden uden tortur. De, som
kæmper mod tortur, lever i frygt for gengældelse fra de regimer,
der bruger tortur som magtredskab. Jeg er glad for, at RCT
fortsætter arbejdet i kampen mod tortur. Jeg er stolt over at være
protektor for RCT, og jeg sætter uendelig stor pris på RCT's bidrag
til at hjælpe os alle med at blive mere menneskelige, medfølende og
omsorgsfulde.
Folk, der bor i lande, hvor de kan blive udsat for den afskyelige
forbrydelse, som tortur er, kan ikke gå frit omkring, som vi gør
det i den frie verden. Befolkningerne i torturhærgede lande er ofte
blevet gjort magtesløse af brutale og umenneskelige diktatorer, og
endda af regeringer, som hævder, at menneskerettighederne, som
f.eks. frihed for tortur, er blandt deres vigtigste værdier. Men vi
kan hjælpe.
Lad os sammen tage et skridt mod en bedre verden. Lad os sige vores
mening over for dem, som forsøger at bringe os til tavshed, over
for dem, som forsøger at skræmme os, straffe os eller fremtvinge
tilståelser fra os ved hjælp af tortur. I dag hylder jeg dem, som
har overlevet i de regimer, der forsøger at kvæle råbet om
retfærdighed, frihed og lige menneskerettigheder for alle. I kan
gøre det samme. Brug jeres frihed og jeres mulighed for at sige
jeres mening om den barbariske handling, tortur er. Støt op omkring
et absolut forbud mod tortur. Tak.