Waterboarding er tortur

Af Therese Rytter (juridisk rådgiver) og Jens Modvig (overlæge) i RCT.

En lang række af den tidligere amerikanske præsident George W. Bushs mænd er for tiden ude og forsvare brugen af de "udvidede forhørsteknikker" bedre kendt som tortur mod fanger på Guantánamo og i CIA's hemmelige fængsler. Tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld har været ude i medierne. Det samme har juraprofessor John Yoo, som udfærdigede mange af de dokumenter, der tillod brug af tortur af den amerikanske administrations fanger.

Og i Berlingske Tidende den 10. maj giver Richard M. Perle, tidligere assistent til Donald Rumsfeld, et interview, hvori han påstår, at waterboarding ikke er tortur: "Lad mig i øvrigt lige præcisere, hvad simuleret drukning er: Det er en teknik, hvor folk tror, at de skal drukne, men hvor det selvfølgelig ikke sker - derfor er det naturligvis ikke tortur."

Hvad er waterboarding?

Simuleret drukning, waterboarding, vandtortur. Kært barn har mange navne. Men hvad er det egentlig? Fysisk set bliver ofret lagt ned på en bænk eller lignende. Derefter påføres en klud hen over ansigtet. Dernæst hælder man en stadig strøm af vand ned over næse og mund på ofret, som på grund af mangel på luft til sidst tvinges til at indånde vandet. Vandet kommet ned i lungerne, og for ofret føles det som om, han eller hun er ved at drukne. Bødlen stopper i tide, hvorefter ofret kan hoste vandet op.

Formålet med waterboardingen, af fx Khalid Sheikh Mohammed, manden, som efter sigende stod bag angrebet på World Trade Center, var at skaffe oplysninger, som kunne lede til Osama bin Laden eller skaffe vigtige informationer om Al Qaeda.

Hvad gør waterboarding ved ofrene?

På Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) arbejder vi med mange ofre for tortur. En del af dem har været udsat for diverse typer af vandtortur. Vi ved, at konsekvenserne af waterboarding er meget alvorlige. Fx medfører waterboarding meget stor angst for at dø og dissociering i øjeblikket. Det betyder, at hjernen kobler fra, og at ofret ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Dermed ved ofret ikke, hvad han eller hun siger i den såkaldte forhørssituation.

Waterboardingen kan også have en række umiddelbare følgevirkninger fx en øget tendens til lungebetændelser på grund af vand i luftvejene.

Der er også langsigtede psykologiske konsekvenser af waterboarding. Helt konkret kan angsten komme til udtryk ved en efterfølgende meget stor angst for vand. Det kan være svært for ofre for waterboarding at gå i bad, fordi følelsen af vand vil genskabe de rædselsvækkende oplevelser fra torturen. Derudover medfører det ofte hukommelsestab og koncentrationsbesvær og andre former for fobier og depression.

Hvornår er noget tortur?

Vi har altså slået fast, at waterboardring bevidst påfører stærk lidelse hos ofret. Vi har slået fast, at waterboardingen blev udført med det specifikke formål at skaffe informationer om Al Qaeda og dennes topfolk mv. Vi ved, og den tidligere amerikanske regering har selv indrømmet det, at den har udført waterboarding. Dermed er alle kriterierne i FNs torturkonvention for, hvornår noget er tortur, opfyldt.

FNs Konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, definerer tortur som "…enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet."

FNs komité mod tortur har klart og utvetydigt fastslået, at USA skal ophæve enhver afhøringsteknik, som udgør tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, herunder "waterboarding". Dette fastlog FN allerede i 2006. Det er altså ikke alene forkert, men også mod bedre vidende, når Richard N. Perle påstår, at waterboarding ikke er et brud på FNs konvention mod tortur.

Tortur er aldrig tilladt

Endelig er det vigtigt at understrege, at det internationale forbud mod tortur er absolut. Det vil sige, at intet hverken krig, terrortrussel eller andet kan påberåbes til at retfærdiggøre tortur. Forbuddet mod tortur anses som så fundamentalt, at det er ophøjet til udgøre en del af den folkeretlige sædvaneret, jus cogens, som enhver stat er bundet af, uanset om den har tiltrådt den relevante internationale konvention på området eller ej.

Bragt i forkortet udgave i Berlingske 12. maj 2011