Hver anden dansker vil lade sig udlevere til en torturstat

50 procent af Danmarks befolkning synes, at det i mindre eller nogen grad er i orden at udlevere personer til retsforfølgelse i lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Det viser en undersøgelse, analysebureauet Epinion har lavet for RCT. RCT vil derfor have Villy Søvndal og den danske regering til at træde markant mere i karakter på torturspørgsmålet og helt klart acceptere FNs anbefaling om at afstå fra brugen af diplomatiske forsikringer. Diplomatiske forsikringer bliver brugt af lande, som ønsker bl.a. danske statsborgere udleveret til retsforfølgelse. Forsikringen kan indeholde et løfte om, at man ikke vil udsætte personen for tortur.

- Der er simpelthen brug for at regeringen går forrest i kampen mod tortur og for menneskerettigheder. Vi opfordrer derfor Udenrigsminister Villy Søvndal til med det samme at acceptere anbefalingen fra FNs menneskerettighedsråd og afstå fra brugen af diplomatiske forsikringer fra torturstater. Det vil helt sikkert understøtte kampen mod tortur, siger Karin Verland, direktør på RCT og fortsætter.

- Det er jo tankevækkende, at halvdelen af den danske befolkning i princippet er klar til at lade sig selv eller andre sende til lande, hvor de risikerer at blive udsat for tortur. Jeg tror, at det bunder i tre ting. Danskerne ved ikke, hvad det vil sige, at det danske justitsministerium kan benytte sig af diplomatiske garantier. De kender ikke deres menneskerettigheder. Og de ved ikke, hvad tortur er, og hvad det gør ved mennesker. Jeg håber derfor, at et klart signal fra den danske regering kan være med til at ændre danskernes holdning til udlevering til torturstater, siger Karin Verland.

Diplomatiske garantier underminerer kampen mod tortur
Ifølge RCT er brugen af diplomatiske forsikringer en omgåelse FNs torturkonventions artikel 3. Konventionen siger, at der er et absolut forbud mod at udlevere personer til lande, hvor der er vægtige grunde for at antage, at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.

- Diplomatiske forsikringer er en omgåelse af FNs torturkonvention. Derfor ønsker vi brugen stoppet hurtigst muligt. Det siger jo egentlig også sig selv. Hvis et land, er nødt til at udstede en forsikring om, at den ikke vil bruge tortur, er der noget helt galt. Det er en selvmodsigelse af karat, påpeger Karin Verland og henviser til sagen om Niels Holck.

Her forsøgte den tidligere danske regering at sende danskeren Niels Holck til Indien vel vidende, at tortur er dagligdag i indiske fængsler.

- Vi ved fra tidligere sager, at diplomatiske forsikringer ikke er det papir værd, de er skrevet på. Det gav byretten i Hillerød og Østre Landsret, som helt ekstraordinært havde fem dommere ind over sagen, os ret i. Vi mener derfor ikke, at man skal tvinge mennesker gennem langstrakte retssager, som i sig selv lægger et kolossalt psykisk pres på individet. Tænk, hvis du selv skulle gå i uvished om, hvorvidt du blev sendt til en torturstat, siger Karin Verland.

Overvågning dur ikke
Karin Verland afviser også, at øget overvågning af udleverede fanger kan beskytte mod tortur.

- Det kan godt være, at det vil nedsætte risikoen en smule, men det er en ingen garanti mod tortur. Det ville kræve adgang 24 timer i døgnet af læger, som har speciel viden om at identificere skader fra tortur. Og så om dette blev muligt, ville det stadigvæk ikke beskytte ham mod tortur. For der vil altid være øjeblikke, hvor han vil være alene med fangevogterne eller fanger, som er bestukket af myndighederne til at gøre deres beskidte arbejde. Der er kun en mulighed, og det er at afstå fra brugen af diplomatiske forsikringer fra torturstater, understreger Karin Verland.

Yderligere oplysninger: Pressechef Anders Bernhoft, tlf. 36 93 86 57, mobil 22 52 86 57.

Se faktaark om diplomatiske forsikringer her.

Se hele Epinion-undersøgelsen her.

Læs også nyheden Hver fjerde dansker er for tortur.