Landsretten i England forbyder brug af hooding
Engelske efterretningsfolk må ikke længere putte hætte over hovedet på fanger. En dom i den engelske High Court får Englands premierminister til at ændre praksis.
Det er næsten ikke til at se med det blotte øje. Et ord er
ændret fra 'eller' til 'og', og et andet er flyttet fra en ende af
sætningen til en anden. Men ikke desto mindre har disse små
sproglige ændringer stor betydning for fanger i den engelske hærs
og efterretningstjenestes varetægt. For de små ændringer betyder,
at det ikke længere er tilladt at bruge hooding, dvs. putte hætte
over hovedet på fanger.
Det blev slået fast i den engelske High Court, svarende til
Landsretten i Danmark, i sagen om Alaa' Nassif Jassim Al-Bazzouni
mod premierministeren. Alaa' Nassif Jassim Al-Bazzouni fra Basra i
det sydlige Irak lagde sag an mod premierministeren efter, at
engelske tropper i 2006 mishandlede ham og gav ham hætte over
hovedet.
Den engelske Landsret har nu givet Alaa' Nassif Jassim
Al-Bazzouni medhold, hvilket har fået David Cameron til at ændre
teksten i guidelines for ansatte i forsvaret og efterretningsfolk.
Således fremgår det nu, at metoder, der blokerer for synet
(undtagen, hvor disse ikke udgør nogen risiko mod en persons
psykiske eller fysiske helbred, og hvor de af sikkerhedsgrunde er
nødvendige under arrestation og transfer), og "hooding" kan
udgøre tortur eller anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
Her ændringen:
"methods of obscuring vision or hooding (except where these do not
pose a risk to the detainee's physical or mental health and is
necessary for security reasons during arrest or transit)".
Er ændret til:
"… (iii) methods of obscuring vision (except where these do not
pose a risk to the detainee's physical or mental health and is
necessary for security reasons during arrest or transit) and
hooding";
I forbindelse med sagen udarbejdede en gruppe af
internationalt anerkendte retsmedicinere og læger en fælles
udtalelse, som understreger, at brugen af hooding i forbindelse med
forhør og frihedsberøvelse er ulovlig og tortur.
Læs nyheden.
Se meddelelsen fra den engelske premierminister.
Se dommen fra High Court.
Se de nye guidelines.
blog comments powered by