Med den rette støtte vender flygtningebørn tilbage i positiv livsbane

Download doktordisputatsen "Trauma, Exile and Mental Health in Young Refugees"

Edith Montgomery har siden 90´erne undersøgt hvordan det går børn og unge, der kommer til Danmark som flygtninge med voldsomme og traumatiserende oplevelser i bagagen. Den røde tråd igennem hendes forskning har været at finde svar på hvorfor det går nogle børn og unge godt i det danske samfund og andre mindre godt.

"Det, som fascinerede mig mest igennem årerne, var hvorfor der kan være så stor forskel på hvordan de unge klarer sig. Jeg har interviewet unge, som jeg har mødt på udgang fra fængslet, og andre, som jeg har fanget midt imellem to forelæsninger på universitet", fortæller Edith Montgomery.

En af hovedkonklusionerne på Edith Montgomerys arbejde er, at flygtningebørn med tidlige traumer forud for ankomsten til deres nye land er særligt sårbare. Men det viser sig, at rigtigt mange af børnene og de unge besidder og udviser en særlig modstandskraft, der gør at de vender tilbage til en sund psykisk udvikling selvom denne er blevet forstyrret.  Den særlige modstandskraft, ofte omtalt som resiliens, er dog på ingen måde en garanti for et godt livsforløb.

"Børn har en fundamental evne til at tilpasse sig. Traumatiske forhold har ikke nødvendigvis en dyb eller langvarig effekt på deres psykiske sundhed. Gentagne og tilbagevendende belastninger kan dog forstyrre barnets udvikling så meget at det udvikler varige psykiske problemer. Efter at have talt med flere hundrede børn og unge er det min vurdering, at børn ofte kan komme sig over kortvarige udviklingsforstyrrelser i én livssammenhæng såfremt andre livssammenhænge ikke er forstyrrede. Selvom livet i familien måske ikke er helt harmonisk, så kan det gå helt fint, hvis den unge har andre vigtige voksne at gå til og gode kammeratskaber", siger Edith Montgomery.

Ingen enkeltfaktor kan siges at være ansvarlig for et barns udvikling af eventuelle senere psykiske problemer. Forskningsarbejdet viser, at mange faktorer spiller ind og de skal findes på flere niveauer - både hvad angår barnet selv, familien og de mange livssammenhænge, som det indgår i.

Modstandskraftige børn 
Flygtningebørn, der fungerede godt inden de traumatiske oplevelser og som har støttende ressourcer tilgængelige undervejs og efter, er i stand til at overkomme selv alvorlige oplevelser. Trygge ydre rammer er et nøgleord for de børn, som det er gået godt. De har ikke tilbragt år i forskellige asyllejre, men har hurtigt fået vished om at de kunne blive i Danmark, og er derfor hurtigt kommet i almindelig skole og bolig. Det er således en meget stor hjælp for traumatiserede børn at få en hverdag, der fungerer.

"Børnene har brug for at gøre nye erfaringer, f.eks. at voksne er i stand til at beskytte dem, og at livsforholdene kan være forudsigelige og trygge. Alt i alt går det ud på at fremme nye situationer, der kan hjælpe barnet til at revidere forståelsen af sig selv og verden. Processen tager tid, og kan ikke forceres", forklarer Edith Montgomery.

Antallet af venner, gode relationer til omsorgspersoner, forældres sociale situation og uddannelse, at have et religiøst tilhørsforhold, at mestre det danske sprog og være aktiv i forhold til skole/ungdomsbeskæftigelse er støttende faktorer, der trækker i positiv retning og sikrer barnet livsmod og modstandskraft. Relationer til jævnaldrende er særligt vigtige, da de på flere måder hjælper barnet på vej. Børn med tætte relationer bliver sjældnere offer for diskrimination og mobning, og relationerne fungerer også som en buffer, der kan beskytte mod et eventuelt negativt miljø i familiens skød.

Derimod udgør antallet af traumatiske oplevelser; belastende livsomstændigheder i eksil; forældres psykiske og fysiske problemer, fattigdom, gentagne oplevelser af diskrimination samt mange flytninger og skoleflytninger risikofaktorer, der belaster barnet.

Afhandlingens konklusioner tilskynder således til en grundig revision af praksisser og procedurer for hvordan flygtninge modtages i det danske samfund.

Kort om arbejdet bag doktordisputatsen
Disputatsen er baseret på undersøgelser af i alt 322 børn fra fire forskellige undersøgelser lavet i løbet af de sidste tyve år:

1. En kvalitativ undersøgelse af 11 børn fra torturoverlevende familier
2. En kvantitativ undersøgelse af 311 asylsøgende børn i alderen 3-15 år
3. En kvalitativ undersøgelse af tre torturoverlevende familier kort efter ankomsten til Danmark
4. En opfølgningsundersøgelse af de 131 flygtninge fra undersøgelse 2), som nu havde fået opholdstilladelse i Danmark

Ved ankomsten til Danmark havde 75 % af børnene det dårligt. De led ikke kun af PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion), men havde en bred vifte af psykiske symptomer som angst, søvnproblemer, psykosomatiske symptomer, depression eller aggression. 8-9 år senere viste den opfølgende undersøgelse, at 131 af de tilbageværende børn, som nu var teenagere eller unge voksne, havde fået det væsentligt bedre. Omkring tre ud af fire havde det godt og var kommet videre i livet, mens den sidste fjerdedel desværre stadig havde psykiske problemer. Undersøgelserne viser, blandt andet at stressende livsomstændigheder under opvæksten i Danmark har lige så stor eller større konsekvenser end børnenes medbragte traumer fra hjemlandet.