SkipNavigation


Primær navigation

RCT støtter FN-kritik

Udgivet 09.09.2010

FN kritiserer Danmark for i flere tilfælde ikke at leve op til konventionen om at afskaffe racediskrimination.

Ritzau telegram

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) støtter FN's kritik af det nye pointsystem for udlændinge, som ønsker permanent ophold i Danmark.

- De nye regler tager slet ikke højde for torturofre og andre traumatiserede flygtninge. Torturofre har ofte, som følge af tortur, besvær med sprogindlæring og kan ofte ikke arbejde i samme grad som andre udlændinge. Derfor vil især torturofre blive ramt, siger koordinator Tue Magnussen.

- Vi mener ikke, at de nye udlændingelove fremmer integration ved at gøre det vanskeligere at få kommunal stemmeret eller mulighed for familiesammenføring. Udlændingepakken rammer de svageste, heriblandt torturofre. Derfor er vi glade for, at komitéen opfordrer den danske regering til at sikre, at man ikke udelukker de, som er under international beskyttelse, siger Tue Magnussen.

Udlændinge kan således først få permanent ophold efter fire år, hvis de gør en aktiv indsats for at blive en del af det danske samfund. Betingelsen er, at de indsamler 100 point. Det kræver blandt andet, at man har bestået en danskprøve, ikke har modtaget offentlige ydelser i de sidste tre år og har haft to og et halvt års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på tre år.

Selv om Racediskriminationskomitéen anerkender, at det skyldes ønsket om at fremme integrationen, så beklager komitéen, at systemet introducerer "byrdefulde og strenge krav", som i realiteten udelukker mange flygtninge fra at indsamle de mange point.


Rapport fra FN

Consideration of reports submitted by States parties under article 9 of the convention

Concluding observations of the Committee on the Elimination of Racial Discrimination

Link via folketinget

    Newsletter_megaphone346

    Abonner på RCTs nyhedsbrev

    Kontakt os

    RCT
    Rehabiliterings - og 
    Forskningscentret forTorturofre     

    Borgergade 13
    PO Box 2107
    DK - 1014 København K

    Følg os i de sociale medier

    Abonner på nyhedsbrev fra RCT