30.september gav direktør for African Studies Center ved Oxford Universitet, David Pratten, indblik i hvordan unge oplever vold og hvordan den har indflydelse på deres sociale liv og relationen til det omgivende samfund.
RCT's forskningsprogram "VOPY" (Violent Organisation of
Political Youth) var i samarbejde med Forskerskolen for
Internationale Udviklings Studier, Roskilde Universitet, vært for
en dobbeltforelæsning torsdag den 30. september. Lektor i
antropologi og direktør for African Studies Center ved Oxford
Universitet, David Pratten, og Lektor i Antropologi ved Københavns
Universitet, Henrik Vigh forelæste om sammenhængen mellem politik
og vold og unges involvering i voldelig politiske netværk.
Temaerne for forelæsningerne relaterer sig til dele af den
forskning, som udføres af RCT's forskere indenfor
forebyggelsesklyngen. Den fokuserer blandt andet på at undersøge og
forstå årsagerne til organiseret vold, og hvordan disse årsager
manifesterer sig hos såkaldt ikke-statslige aktører.
Med udgangspunkt i feltarbejder i Nigeria (Pratten) og Guinea
Bissau og Belfast (Vigh) talte begge om hvordan unges oplevelse af
vold som en permanent tilstedeværelse har indflydelse på deres
sociale liv og deres relation til det omgivende samfund. Hvor
Pratten talte om usikkerhed som en form for struktur i de unges
liv, var Vighs udgangspunkt samfund, hvor en voldelig krise er
blevet kronisk. Med disse tilsvarende, men dog forskellige tilgange
til studiet af unge, politik og vold, udfoldede diskussionen
sig.
Pratten viste hvordan de Nigerianske unge i Agaba kulten oplever
usikkerhed på flere relaterede niveauer - fysisk usikkerhed,
politisk usikkerhed og epistemologisk usikkerhed. Agaba opfattes
generelt som en voldelig og kriminel organisation. De unges
oplevelser af sameksisterende niveauer af usikkerhed afspejler
deres position i samfundet, hvor de føler sig kørt ud på et
sidespor. De føler sig ikke inkluderet i politik. Politiet anses
som en trussel, og deres spirituelle viden anses i flere
sammenhænge ikke som gyldig. Gennem deres organiserede engagement i
Agaba, i form af kriminelle handlinger og ritualer, performer de
unge deres marginale position. Pratten's argument er, at Agaba er
med til at skabe ungdom som en politisk kategori, fordi de unge
projicerer deres usikkerhed tilbage på samfundet.
Vigh sammenlignede to vidt forskellige samfund, begge præget at
årtier lange væbnede konflikter. Hans udgangspunkt var, at krisen
er blevet til en permanent kontekst, at krisen i sig selv er med
til at skabe mening. Den voldelige krise bliver hermed til en
kritisk kontinuitet i hverdagen, og det er indenfor disse rammer at
folk skal forfølge deres drømme og håb om det gode liv og det gode
samfund. For de tidligere kombatanter i Guinea Bissau og for
medlemmerne af UVF i Belfast har det resulteret i en konstant
årvågenhed overfor mulige voldelige begivenheder eller individer,
hvilket Vigh kalder en hyper-agtpågivenhed. Denne
hyper-agtpågivenhed overfor muligheden af fremtidig vold betyder,
at de unge i begge samfund er parate til handle før nogen eller
noget handler på dem. Med andre ord, bliver aggressivitet gjort til
en defensiv handlen.
De to forelæsninger var afsættet for en Ph.d. workshop
"Precarious Prospects: Youth, Violence and Politics" med deltagelse
af Ph.d. studerende fra RCT, Københavns Universitet, Roskilde
Universitet, Tübingen Universitet, Lund Universitet og Gulu
Universitet.
Skrevet af Jacob Rasmussen