Besøg fra Oxford Universitet

RCT's forskningsprogram "VOPY" (Violent Organisation of Political Youth) var i samarbejde med Forskerskolen for Internationale Udviklings Studier, Roskilde Universitet, vært for en dobbeltforelæsning torsdag den 30. september. Lektor i antropologi og direktør for African Studies Center ved Oxford Universitet, David Pratten, og Lektor i Antropologi ved Københavns Universitet, Henrik Vigh forelæste om sammenhængen mellem politik og vold og unges involvering i voldelig politiske netværk.

Temaerne for forelæsningerne relaterer sig til dele af den forskning, som udføres af RCT's forskere indenfor forebyggelsesklyngen. Den fokuserer blandt andet på at undersøge og forstå årsagerne til organiseret vold, og hvordan disse årsager manifesterer sig hos såkaldt ikke-statslige aktører.

Med udgangspunkt i feltarbejder i Nigeria (Pratten) og Guinea Bissau og Belfast (Vigh) talte begge om hvordan unges oplevelse af vold som en permanent tilstedeværelse har indflydelse på deres sociale liv og deres relation til det omgivende samfund. Hvor Pratten talte om usikkerhed som en form for struktur i de unges liv, var Vighs udgangspunkt samfund, hvor en voldelig krise er blevet kronisk. Med disse tilsvarende, men dog forskellige tilgange til studiet af unge, politik og vold, udfoldede diskussionen sig.

Pratten viste hvordan de Nigerianske unge i Agaba kulten oplever usikkerhed på flere relaterede niveauer - fysisk usikkerhed, politisk usikkerhed og epistemologisk usikkerhed. Agaba opfattes generelt som en voldelig og kriminel organisation. De unges oplevelser af sameksisterende niveauer af usikkerhed afspejler deres position i samfundet, hvor de føler sig kørt ud på et sidespor. De føler sig ikke inkluderet i politik. Politiet anses som en trussel, og deres spirituelle viden anses i flere sammenhænge ikke som gyldig. Gennem deres organiserede engagement i Agaba, i form af kriminelle handlinger og ritualer, performer de unge deres marginale position. Pratten's argument er, at Agaba er med til at skabe ungdom som en politisk kategori, fordi de unge projicerer deres usikkerhed tilbage på samfundet.

Vigh sammenlignede to vidt forskellige samfund, begge præget at årtier lange væbnede konflikter. Hans udgangspunkt var, at krisen er blevet til en permanent kontekst, at krisen i sig selv er med til at skabe mening. Den voldelige krise bliver hermed til en kritisk kontinuitet i hverdagen, og det er indenfor disse rammer at folk skal forfølge deres drømme og håb om det gode liv og det gode samfund. For de tidligere kombatanter i Guinea Bissau og for medlemmerne af UVF i Belfast har det resulteret i en konstant årvågenhed overfor mulige voldelige begivenheder eller individer, hvilket Vigh kalder en hyper-agtpågivenhed. Denne hyper-agtpågivenhed overfor muligheden af fremtidig vold betyder, at de unge i begge samfund er parate til handle før nogen eller noget handler på dem. Med andre ord, bliver aggressivitet gjort til en defensiv handlen.

De to forelæsninger var afsættet for en Ph.d. workshop "Precarious Prospects: Youth, Violence and Politics" med deltagelse af Ph.d. studerende fra RCT, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Tübingen Universitet, Lund Universitet og Gulu Universitet.

Skrevet af Jacob Rasmussen