RCT dokumenterer tortur og svigtende retssikkerhed i Sri Lanka

Med støtte fra RCT har den srilankanske menneske- rettighedsadvokat Kishali Pinto-Jayawardena indsamlet, analyseret og udgivet det omfattende materiale i den 240 sider lange rapport The Rule of Law in Decline - Study on the Prevalence, Determinants and Causes of Torture and Other Forms of Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment in Sri Lanka.

De centrale konklusioner i rapporten er:

• Tortur udøvet af retshåndhævende myndigheder finder sted og er en del af en etableret praksis. Samtidig er der dokumentation for adskillige sager med intimideringer af ofre og vidner.
• Basale juridiske rettigheder, der skal sikre retfærdige processer, er under markant pres i den nationale lovgivning, bl.a. retten til at blive oplyst om årsagerne til en anholdelse. Retten til at have en advokat til stede under afhøringer er helt fraværende i den srilankanske lovgivning.
• De juridiske rettigheder er blevet yderligere svækket af de eksisterende nødlove, der endnu ikke er blevet afviklet, selvom krigen mod de De Tamilske Tigre sluttede i maj.
• Selvom tortur er blevet kriminaliseret i Sri Lankas Convention Against Torture Act, lever denne lov ikke op til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
• Der er ikke nogen uafhængig juridisk instans til at behandle klager over tortur og andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling begået af myndighedspersoner. Det resulterer de facto i straffrihed for torturforbrydelser, og manglen på disciplinære konsekvenser er en af de mest markante årsager til udbredelsen af tortur.
• Der er en afgørende mangel på demokratisk og gennemskuelig magtdeling i Sri Lanka, hvilket fører til at landets udøvende magt kan blande sig i ellers uafhængige institutioners arbejde og bl.a. politisk påvirke juridiske beslutninger.
• Der er en fundamental mangel på ressourcer i stort set hele den offentlige sektor, herunder mangel på infrastruktur, mandskab og tilstrækkeligt efterforskningsudstyr.
• De dybt kritisable forhold i landets fængsler og detentioner - bl.a. trang plads, dårlige sanitære forhold, samt mangel på mad, drikke og medicinsk behandling - kan tendere grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, ja i nogle tilfælde end og tortur.

Flere af konklusionerne i Kishali Pinto-Jayawardenas rapport bakkes op af en rapport fra IBAHRI, Justice in retreat: A report on the independence of the legal profession and the rule of law in Sri Lanka, der blev offentliggjort i maj og hvis konklusioner blev præsenteret overfor Menneskerettighedsrådet i Genéve.

Rapporten konkluderer bl.a. at der kan spores en stigning i trusler og angreb på advokater, der påtager sig menneskerettigheds- og korruptionssager eller repræsenterer terrorsigtede, hvilket har skabt et klima af frygt blandt landets advokater. Ganske som Kishali Pinto-Jayawardena pointerer, kan disse trusler og angreb ikke betragtes som enkeltstående begivenheder, men danner et mønster af intimideringer særligt rettet mod journalister, advokater, intellektuelle og NGO-ansatte, der er kritiske overfor regimet og dets politik.

Begge rapporter identificerer en række mangler i den juridiske og institutionelle infrastruktur i Sri Lanka, hvilket har en ødelæggende indflydelse på retssystemets funktion. Manglen på uafhængige kontrolmekanismer gør det srilankanske retssystem sårbart overfor politisk påvirkning og bringer dets uafhængighed i fare. En anden bekymring er de eksisterende nød- og antiterrorlove, der har begrænset ytringsfriheden for både advokater og journalister og som også udfordrer de juridiske rettigheder, der skal sikre en retfærdig retsproces.

Sammen med IBAHRI kommer Kishali Pinto-Jayawardena med en række anbefalinger, der skal forbedre situationen i Sri Lanka:

Den srilankanske regering skal leve op til sine internationale forpligtigelser og sikre og beskytte den juridiske professions uafhængighed, samt sikre, at advokater kan udføre deres arbejde uden frygt for at blive intimideret eller udsat for utidig indblanding.
Politiefterforskning af trusler og angreb på advokater og journalister skal være uafhængige, tilbundsgående og effektive.
Der skal tages præventive skridt til at garantere sikkerheden for de advokater, der af den ene eller anden grund kan være i fare.
Sri Lanka skal vende tilbage til et system, hvor udnævnelser, udskiftninger, fyringer og fratrædelser af dommere er en del af et gennemskueligt system.
Der skal skabes et juridisk miljø fri for utidig indblanding i den juridiske beslutningsproces.
Lovgivning, der negativt påvirker ytringsfriheden, inklusiv nød- og antiterrorlovene, skal analyseres grundigt for at sikre, at de er i overensstemmelse med Sri Lankas internationale forpligtigelser. Den srilankanske regering bør afskaffe alle aspekter af disse love, der ikke er strengt nødvendige i forhold til det nu aftagende trusselsbillede.

Konklusionerne i de to rapporter er blevet yderligere aktualiseret af de igangværende forhandlinger mellem EU og Sri Lanka om den såkaldte GSP+ handelsaftale, der tillader srilankanske erhvervsdrivende at eksportere 7.200 produkter til EU toldfrit. GSP+ aftalens fremtid afhænger af, hvor godt Sri Lanka klarer sig i forhold til at implementere 27 internationale konventioner indenfor blandt andet menneskerettigheder, arbejdsmarkedsrettigheder og miljøstandarder. En foreløbig rapport bestilt af EU-kommissionen er for nyligt blevet debatteret i EU-kredse. Den konkluderer, at Sri Lanka ikke er på vej i den rigtige retning. Dele af konklusionerne i rapporten er baseret på Kishali Pinto-Jayawardenas og Asian Human Rights Commissions arbejde.

I forbindelse med præsentationen af sin rapport i Genéve, mødtes Kishali Pinto-Jayawardena med den danske menneskerettighedsambassadør, Arnold Skibsted. Han var i maj i Sri Lanka for at lægge pres på den srilankanske regering til at stoppe de massive menneskerettigheds- krænkelser og de store menneskelige lidelser i kølvandet på krigen mod De Tamilske Tigre. Den danske regering, der indtil videre i 2009 har ydet 34 millioner kr. i humanitær bistand til Sri Lanka, var i slutningen af maj stærkt medvirkende til at få FN's Menneskerettighedsråd indkaldt til en særlig samling om situationen i Sri Lanka. Også RCT appellerede til FN's Menneskerettighedsråd om gennem en særlig session at handle hurtigt på den menneskeretslige katastrofe i Sri Lanka. Det skete sammen med 130 NGO'ere fra hele verden.

Skrevet af Simon Ankjærgaard