Epidemiologisk undersøgelse af tortur og politisk vold i konfliktramte områder
Forskningsprojekt
Rapporter om organiseret og politisk vold har
hidtil været fokuseret på individuelle oplevelser. Og meget ofte er
der tale om højt profilerede tilfælde. Rapporterne tager endvidere
ikke hensyn til betydningen af vold i det lange løb i forhold til
helbred (inkl. psykologisk tortur), familiemedlemmer eller
økonomiske og sociale konsekvenser. Epidemiologiske værktøjer giver
mulighed for systematisk at vurdere alle former for organiseret og
politisk vold i befolkningen samt vurdere den kort- eller
langsigtede fysiske, psykologiske og sociale effekt for individet,
familien og samfundet.
Dette er et epidemiologisk studie i konfliktområder, som har været
implementeret i Bangladesh og Kosovo i 2008. Målene har været 1) at
vurdere den lokale udbredelse og mønstret af organiseret og
politisk vold, 2) at identificere risikofaktorer samt beskyttende
faktorer og 3) at analysere sammenhængen mellem disse faktorer og
den generelle befolkning, sundhedsresultater og økonomiske
belastninger i familier.
Jeg er også interesseret i at kortlægge den rummelige variation
ved brug af et geografisk informationssystem, der muliggør at
identificere områder med forskellige niveauer af eksponering for
alle former for organiseret og politisk vold samt prioritere
sundhedsmæssig og juridisk intervention. Det ultimative mål for
dette studie er 1) at udvikle et simpelt værktøj til brug for at
vurdere nedbrydningen af fysisk kondition, funktionsdygtighed og
sociale relationer i en undertrykt befolkning, 2) at generere og
validere en generisk vurderingsprotokol til at studere
epidemiologiske konflikter.
Den største grund til at definere den belastning, som organiseret
og politisk vold i konfliktområder udgør, er for at kunne udvikle
forebyggelsesinterventioner i lokalområdet. Interventioner i
samfundet kan ikke opnås med mindre man forsøger at bemyndige den
undertrykte befolkning. Det er også i min interesse at forstå
samfundets holdning til kollektiv eksponering til vold, social
rehabilitering og forebyggelse af vold.