Efter store omvæltninger i 1980'erne og 1990'erne er der nu
blevet etableret demokrati i de fleste latinamerikanske lande. Men
regionen er plaget af usikkerhed, ulighed og fattigdom.
Menneskerettighedskrænkelser, organiseret vold og kriminalitet,
korruption og narkosmugling kombineret med manglende respekt for
landenes love, gør livet usikkert for de fleste befolkninger i
Latinamerika. Vold er blevet en af de meste almindelige dødsårsager
i lande som Mexico, Brasilien, Guatemala, Honduras og El
Salvador.
I Latinamerika fokuserer RCT på at udvikle ny viden og
institutionel forandring for at styrke arbejdet mod tortur og
organiseret vold. Formålet er at ændre de omstændigheder, der gør
menneskerettighedskrænkelser mulige.
Ny viden genereres gennem forskning i - og praktisk erfaring med
- forebyggelse af tortur og organiseret vold. Der arbejdes både i
lukkede institutioner (som fængsler) og i lokalsamfund, som er
påvirket af organiseret vold.
De institutionelle forandringer, som er nødvendige for at
forebygge tortur og organiseret vold, kan nås gennem kritisk dialog
med staten og internationalt samarbejde.
Nyt regionalt fokus
De kommende år vil RCT fokusere arbejdet i Centralamerika på den
regionale kontekst. Folk har en tendens til at identificere sig med
den region de kommer fra - de lever sammen i en
fælleskulturelkontekst og deler ofte en kulturelidentitet.
Regionsfokus har potentialer, der kan mobiliseres til
udvikling.
Regionalisering kan være fordelagtigt, da det involverer arbejde
ud fra et fælles mål, hvor individuelle bestræbelser samordnes og
brug af sparsomme ressourcer optimeres og koordineres. Ydermere kan
eksterne trusler og fælles interne udfordringer blive tacklet
effektivt gennem et regionalt respons.
Regional Kontekst - Bevæbnet konflikter og
Fredsproces.
I perioden fra de tidlige 1960'ere og til midten af 1990'erne
var Guatemala, El Salvador and Nicaragua kampplads for en række
interne konflikter, som hovedsageligt var resultat af økonomiske og
sociale uligheder og repressive politiske regimer, og på samme tid
drevet af den politik, der blev udøvet i regionen af udlandet under
den kolde krig. Disse konflikter påvirkede også Costa Rica og
Honduras på grund af tilstedeværelsen af bevæbnede grupper, der
opererende udenfor de involverede landes grænser og grundet et
stort antal flygtninge. Fredsprocesserne i regionen gjorde ikke
nogen stor forskel for de tilgrundliggende årsager til de
strukturelle uligheder, som antændte konflikterne. Konsekvensen
blev, at disse problemer forblev uløste og forblev en politisk
bombe med fornyet konfliktpotentiale.
Regional Kontekst - Migration og Transit
To millioner salvadoranere og 1.2 million guatemalanere lever i
USA, og det estimerede antal nicaraguanere i Costa Rica ligger
mellem 225 000 til 400 000 personer. Pengeoverførsler fra
centralamerikanere, der lever i udlandet udgør en vigtig del af den
Centralamerikanske økonomi.
Migranter og narko er i konstant bevægelse gennem regionen.
Centralamerika er vært for migranter i transit fra Syd- til
Nordamerika (som Mexico), og på trods af at Centralamerika ikke er
en storproducent af narkotika, er det en vigtig transit region for
sydamerikanske stoffer på vej mod USA og Europa. De store summer
penge, der er involveret i narkohandel og det faktum, at mange
interessenter kæmper om det lukrative marked, har i de seneste år
ført til en stigning i narkokriminalitet, vold og hvidvaskning af
penge i regionen. De to initiativer promoveret af USA "Plan
Colombia" og "Plan Merida" har yderligere tilskyndet narkobaroner
til at søge efter nye steder for deres operationer, hvilket de har
fundet mellem Colombia og Mexico - i Centralamerika.
Regional Kontekst - Regeringsførelse
Regionen er karakteriseret af et svagt retssystem, udbredt vold
og manglende kapacitet fra regeringerne til at håndtere
straffefrihed, og der hersker en generel frygt for vold i
befolkningerne. Politisk polarisering er en forhindring for
opbygning af konsensus og forskellige former for social eksklusion
underminerer muligheden for sameksistens. Mislykkede demokratisk
valgte regeringer og mangel på regeringsstrukturer til at levere
sikkerhed for befolkningen har skabt øget accept af autoritære
styreformer, hvilket udgør en trussel for udviklingen af de i
forvejen skrøbelige deltagerdemokratier.
Regional Kontekst - Vold
Den "Nordlige Trekant" (El Salvador, Honduras og Guatemala) er
blandt de mest voldelige lande i verden - udtrykt i mordrater - på
trods af at der ikke længere er krig. Der er udbredt
tilstedeværelse af bevæbnede grupper - organiserede grupper
indenfor staten og ikke-statslige aktører - som er en trussel mod
den rette funktion af statslige institutioner. Ydermere er der en
voksende bølge af voldelig kriminalitet fra unge i bander, kendt
som "maras", koncentreret i Honduras, El Salvador and
Guatemala - med nogen spill-over til den sydlige del af Mexico, og
med vigtige forbindelser til USA's deportationspoliti.
Regional Kontekst - Sikkerhed
'Mano Dura' (den hårde hånd - nul tolerance)
sikkerhedspolitik implementeret for at bekæmpe kriminalitet og vold
i Den Nordlige Trekant, har haft ringe resultater. Den hårde linie
har ikke ført til forbedring af sikkerheden eller til reduktion af
volden, som bare fortsætter med at stige. I Nicaragua er
sikkerhedspolitik kommet på den sociale agenda med succes, og
kriminalitets og voldsrater er meget lavere end i nabolandene i Den
Nordlige Trekant. Transnational vidensudveksling om social og
sikkerhedspolitik i relation til vold og usikkerhed lader til at
være et lovende felt for samarbejde.
Ydermere er sikkerhed ifølge EU blevet en top prioritet for
samarbejde på det regionale niveau.