SkipNavigation


Primær navigation

En menneskelig sikkerhedstilgang til forebyggelse af tortur og organiseret vold i Guatemala

Internationalt projekt

Partner: Guatemalas Ærkebiskops Menneskerettigheds Kontor (Oficina de Derechos Humanos del Arzobispado de Guatemala - ODHAG)

Kontakt person: Finn Kjærulf

Projektbeskrivelse:
RCT og ODHAG har siden 1999 samarbejdet om at organisere lokale aktører og hele sårene efter en årelang konflikt i en række lokalsamfund i Guatemala. De to organisationer arbejder nu i højere grad på at reducere volden og styrke sikkerheden i landet. Det sker ved at støtte en udvikling, som mindsker social og økonomisk ulighed i lokalsamfundene, og som fremmer forandring i institutioners praksis og ændringer i den førte politik i landet. Projektet arbejder for at reducere volden og styrke sikkerheden gennem forskning, dokumentation, fortalervirksomhed og konkret handling på lokalsamfundsplan og nationalt niveau.

Den nuværende fase af samarbejdet, som løber til 2014, tackler bl.a. den eskalerende vold i landet gennem etablering og udbygning af netværker til forebyggelse af volden. RCT og OGHAG arbejder således med at styrke et tværsektorielt samarbejde. Dette inkluderer udarbejdelse af "best practices", institutionalisering af viden om forebyggelse af tortur og organiseret vold i offentlige og sociale organisationer og implementering af exit-strategier, der skal sikre projektets langsigtede bæredygtighed.

Partnerpræsentation:
Guatemalas Ærkebiskops Menneskerettighedskontor (ODHAG) arbejder mod menneskerettighedskrænkelser i Guatemala og har med et omfattende sandhedskommissionsarbejde sat fokus på konsekvenserne af den 36 år lange interne konflikt, og arbejdet med healing og organisering af berørte lokalsamfund. ODHAG har således hjulpet forsoningsprocesser i gang, men arbejder nu i højere grad med forebyggelse af tortur og organiseret vold og retsforfølgelse af torturbødler.

Kontekst:
Guatemala er hårdt mærket den interne konflikt, og halvdelen af landets 14 millioner indbyggere lever i fattigdom. Konflikten sluttede formelt med en fredsaftale i december 1996, men siden 1997 er voldsniveauet i landet steget kontinuerligt til et af de højeste i verden. På nuværende tidspunkt er mordraten 48 per 100.000 indbyggere - fem gange det globale gennemsnit - og de ansvarlige bliver sjældent retsforfulgt. Kun to % af de mord, som begås i Guatemala bliver indbragt for en domstol. Der har dog været en fremgang i 2010, hvad angår torturforebyggelse, idet parlamentet vedtog en vigtig lov om etablering af en national mekanisme til forebyggelse af tortur og umenneskelig behandling.

    Newsletter_megaphone346

    Abonner på RCTs nyhedsbrev

    Kontakt os

    RCT
    Rehabiliterings - og 
    Forskningscentret forTorturofre     

    Borgergade 13
    PO Box 2107
    DK - 1014 København K

    Følg os i de sociale medier

    Abonner på nyhedsbrev fra RCT