Videre i livet

Af Christina Hennings

Det kræver langvarig behandling, vilje, livsmod og ikke mindst tro på sig selv at komme videre i livet efter svær tortur. Det ved 47-årige Bashir fra Irak alt om, for han var selv kun knap 17 år første gang han blev fængslet p.g.a sin politiske aktivitet som kommunist.

I ti år var han konstant i efterretningsvæsenets søgelys og blev fængslet flere gange, hvor han var udsat for særdeles svær tortur. Følgerne var store både fysisk og psykisk, og for Bashir var angsten og den manglende tillid til omverdenen det værste.
"Før jeg kom i behandling på RCT, havde jeg konstant ondt i hele kroppen og var meget træt. Jeg var altid bange - bange for at gå på gaden, bange for at tage bussen og det værste var, at jeg ikke vidste, hvorfor jeg var bange. Jeg følte mig ikke som andre mennesker, men som et ringere menneske".

Udover behandlingen på RCT, har Bashirs job også været med til at give ham indhold i hverdagen. Han er uddannet arkitekt, og har med hjælp fra RCT efter afsluttet behandling i 2000 været ansat som teknisk tegner i arkitektfirmaet Friborg og Lassen.

Ud af isolationen
Rehabiliteringsforløbet på RCT har betydet, at han i dag kan overvinde angsten og den manglende tillid til folk og nu tør stifte bekendtskaber.
"Ind i mellem er jeg stadig bange - især fordi jeg ofte er alene, da jeg bor alene, men mit liv er blevet bedre. Jeg isolerer mig ikke så meget mere, og begynder nu at åbne mig. Jeg ved, at der er mange mennesker, som vil mig det godt og har i dag venner, som inviterer mig hjem til middag og jeg invitere dem. Det turde jeg ikke før, jeg havde været i behandling", fortæller Bashir.

Foruden arkitektstudiet har han også gennemført 70 % af en doktorafhandling, deltaget i mange arkitektkonkurrencer samt gennemgået et 6 mdr. EDB kursus. Alligevel var vejen til jobbet ikke nem. Siden han fik politisk asyl i 1992, har han været tilknyttet adskillige jobteams og været i mange mislykkede jobtilbud. At han ikke kunne forsørge sig selv og sin familie, gjorde ham frustreret og deprimeret.

En hverdag uden arbejde og manglende kontakt til omverdenen er for ham de altovervejende årsager til, at mange af torturoverlevere har det dårligt i Danmark. "Jeg oplever, at en del af min venner dør, fordi de bare sidder og glor og ikke har noget at tage sig til. De bliver grå og triste, når de ikke laver noget", siger Bashir, der igen snart selv står uden arbejde.

Tungt system
Hans ansættelse hos Friborg og Lassen er desværre kun på lånt tid, da kontrakten udløber til august - og der er ikke mulighed for forlængelse. Hverdagen uden arbejde bliver ikke uproblematisk " Det vil påvirke mig meget psykisk. Jeg kan ikke holde ud at gå på arbejdsformidlingen. Alle de kontroller og underskrifter de skal have, gør mig bange. Jeg får det dårligt flere dage efter. Det minder mig om dengang, jeg blev taget med på politistationen i Irak"!

Bashir er ikke i tvivl om, hvor den nye regering bør sætte ind på udlændingeområdet, og heller ikke hvilke råd han vil give Integrationsminister Bertel Haarder med på vejen. "Regeringen gør mig vred, da de ikke løser de virkelige store problemer, som den tunge sagsbehandling, der eksisterer i Danmark. F.eks. har jeg kun oplevet at blive sendt i jobtilbud en gang af en sagsbehandler. Problemet er nemlig, at sagsbehandlerne ikke forstår vores eksamensbeviser eller hvilken faglig baggrund, vi kommer med, og det gør systemet usmidigt og tungt. De sender folk til danskundervisning og på EDB kursus - som koster formuer. Men til hvad nytte, når de ikke gør brug af os".