Anonymt opgør med fortiden

Af Jesper Marthin
Mandag den 8. december 2008 i Amagerbladet

Som han sidder i sofaen i lejligheden i Lerfosgade, ligner 56-årige Luis Urquiza ikke en mand, der spiller en aktiv rolle i et opgør med en tragisk fortid i Argentina, hvor godt 30.000 personer forsvandt under et brutalt militærstyre i årene 1976-1983.

I 1974 rejser Luis Urquiza ind til storbyen Córdoba for at studere psykologi. Samtidig tager han et job hos politiet for at klare sig økonomisk. Hos politiet er der tre andre personer, der også studerer ved siden af, og de finder hurtigt ud af, at de skiller sig ud fra de andre i politiet. De er imod den indoktrinering, der sker af politifolkene, hvor det blandt andet er kutyme at slå fangerne og være udstyret med uregistrerede pistoler, som de kan smide væk, hvis de skulle komme til at skyde nogen. Deres udtalte modvilje medfører dog, at de bliver indkaldt til et møde og får som straf et arbejde i provinsen.

I 1976 bliver han forflyttet til Córdobapolitiets efterretningstjeneste, selvom han ikke har lyst til at arbejde for dem. Hans job er at holde vagt, mens der foregår tortur af uskyldige personer i efterretningstjenestens lokaler. Luis Urquiza kræver at blive forflyttet, men bliver i stedet arresteret efter 18 vagter hos efterretningstjenesten.

"Jeg bliver anklaget for alt muligt og er udsat for tortur af folk, jeg kender i politiet, gennem fem dage. Blandt andet bliver jeg skudt i højre knæ. De beskylder mig for at arbejde for en guerillabevægelse, have stjålet våben og fortalt, hvordan politiet fungerer. Men det er løgn alt sammen," siger Luis Urquiza.

Efter at have siddet i fængsel i to år bliver han frifundet i efteråret 1978, da der ikke er nogen beviser for de mange beskyldninger mod ham. Men efter frifindelsen bliver Luis Urquiza tvunget til at møde op på en militærkaserne hver morgen, og der bliver hele tiden holdt øje med ham. Derfor vælger han til sidst at søge asyl i 1979.

Bødler på topposter
Valget står mellem at komme til Danmark, Sverige eller Holland, men for Luis Urquiza gælder det bare om at komme langt væk fra et land, der ikke længere er til at leve i. Luis Urquiza ender med at vælge Danmark, mens hans kone bliver boende i Argentina sammen med parrets to børn.

"Det eneste, jeg kender til Norden, er ABBA, blondiner og blå øjne. Så det kunne lige så godt have været Sverige, jeg var taget til," siger han.

I Danmark forsøger han hurtigt at lære sproget og blive integreret i samfundet. Og efter et stykke tid møder Luis Urquiza en færøsk kvinde, som han bliver gift og får døtre med. Efterhånden kommer der også mere demokratiske tilstande i Argentina, og familien taler om at flytte og etablere sig i Argentina. I 1994 rejser de så til Córdoba, hvor de er indtil 1997. Men det er ikke let at vende tilbage. Det er ikke det Argentina, han kender, og han føler sig ikke hjemme. Desuden har Luis Urquiza mistet flere år i forhold til udviklingen i landet. Børnene lærer dog hurtigt sproget, mens det er svært for hans kone i starten. Men umiddelbart overvejer de ikke at flytte tilbage til Danmark.

1997 bliver et dramatisk år. Luis Urquiza møder en mand, der har været med til at torturere ham, og nu besidder en høj post i politikredsen. Samtidig finder han ud af, at der er andre af hans torturbødler, der har høje poster inden for politiet og militæret. Luis Urquiza vælger at tage en beslutning, som han ikke har fortrudt den dag i dag.

"Enten skal jeg holde min mund, eller også skal jeg fortælle, hvad de har været med til. Efter lange overvejelser beslutter jeg mig for at gå til aviserne og fortælle min historie. Efterfølgende begynder jeg at få mærkelige telefonopkald, og biler kommer kørende op foran huset på alle mulige tidspunkter af døgnet. Jeg ved, at de har kontakter til det kriminelle miljø, og jeg er bange for, hvad der kan ske mine børn, og om de kan finde på at slå mig ihjel," siger Luis Urquiza.

Han tager kontakt til den danske ambassade og får politibeskyttelse derhjemme og børnene, når de er i skole. Men efter fem måneder kan familien ikke klare mere, og de beslutter sig for at tage tilbage til Danmark. Det er dog ikke lige til at få en bolig, og derfor må familien i starten bo på et herberg. Luis Urquiza bliver på et tidspunkt skilt fra sin kone og arbejder i en periode som taxachauffør. Han lider dog også hele tiden af psykiske problemer og ender med at få tilkendt førtidspension.

En splittet familie
I forbindelse med et besøg i Argentina får Luis Urquiza kontakt til den argentinske journalist og forfatter Mariano Saravia. Han bliver enig med journalisten om at fortælle hans barske historie, og i 2005 udkommer bogen "Den blå skygge". Samtidig vælger han at køre en retssag mod de politifolk, der var med til at torturere ham.

"Det var vigtigt for mig at få fortalt min historie til de unge i Argentina, hvordan man tidligere måtte leve med terror. De har ikke selv oplevet det på deres egen krop, og de har ikke vidst, hvordan det var. Og de har ikke oplevet, at der ikke har været noget, som hedder demokrati," siger han.

Luis Urquiza har netop været i Argentina for, som den første ærlige politimand, at modtage en symbolsk pension fra den argentinske stat for at have nægtet at torturere folk. Og til marts eller april næste år regner han med, at der falder afgørelse i retssagen mod politifolkene. Selvom han er glad for anerkendelsen, kan det dog langt fra dække den sorg og ulykke, som han har været udsat for.

"Jeg kan mærke konsekvenserne af det i dag. Jeg bliver ikke rask og har humørsvingninger og svært ved at koncentrere mig. Samtidig har jeg en splittet familie, der lever i både Argentina og Danmark. Men jeg har ikke fortrudt, at jeg har valgt at stå frem, selvom de prøvede at lokke os med gode job og penge til gengæld for, at vi holdt vores mund. Jeg spekulerede meget over det, men følte, jeg havde en moralsk pligt til at fortælle, hvad der var sket. Ellers ville det aldrig komme frem. Nu venter jeg med spænding på afgørelsen i retssagen, som jeg har ventet på i rigtig mange år," siger Luis Urquiza.

Journalisten Mariano Saravia fortæller i bogen "Den blå skygge" Luis Urquizas historie og dokumenterer nogle af de forbrydelser, som blev begået under Argentinas Beskidte Krig. I december 2008 blev bogen udgivet af RCT og forlaget Tiderne Skifter.