A'adi. Når vold og krigshandlinger bliver hverdag

A'adi. På arabisk betyder dette ord 'helt normalt', 'som det plejer', 'ikke noget særligt'.

Det var det ord, en kollega fra Gaza Community Mental Health Center (GCMHP) i Gaza City brugte, da jeg ringede til hende under de massive israelske bombardementer af Gazastriben her i slutningen af februar. - Mindst 112 mennesker har mistet livet på mindre end en uge, deraf adskillige børn. 'Du skal ikke være bekymret, vi vant til det", sagde hun og fortsatte: "Vi er alle på arbejde i dag, og ingen af de ansattes familier er kommet noget til. Det er et helvede, men vi er vant til det.'

Beboerne i Gazastriben har for længst vænnet sig til voldsomme og hyppige overgreb på deres fundamentale rettigheder. Og manglen på effektiv indgriben fra verdenssamfundet i forbindelse med Israels bombardementer de seneste dage viser, at også omverdenen har vænnet sig til, at kaos og retsløshed hersker i Gazastriben, både som følge af israelske kamphandlinger og interne stridigheder i det fragmenterede politiske landskab. Palæstinenserne på Vestbredden står ligeledes magtesløse over for det faktum, at situationen i Gaza forværres dag for dag.

At det er normalt ikke at vide, om ens hus står, når man kommer hjem fra arbejde, eller om børnene kommer sikkert hjem fra skole, gør dog ikke tingenes tilstand rigtig. Tværtimod. Normaliseringen af vold og krigshandlinger er en farlig glidebane, og derfor fortsætter RCT kampen mod tortur og organiseret vold.

En af de utallige demonstrationer, der har fundet sted på den palæstinensiske Vestbred de seneste dage, bar sloganet 'Gaza, vi er med jer'. Et simpelt, medmenneskeligt budskab om, at andre føler med Gazas befolkning.

Hvis vi næste gang, der er 'kedelige nyheder' fra et krigshærget Gaza, undlader at skifte kanal og i stedet som medmennesker prøver at føle, hvad det vil sige at miste familiemedlemmer, hus og alle civile rettigheder, kan det være, der er en fremtid for et mere fredeligt Gaza.

Om Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP)