RCTs forskning har til formål at udvikle og udbrede viden om TOV (forekomst, årsager og konse­kvenser) og om de rehabiliterende og forebyggende interventioner, der er rettet direkte imod over­levere og udøvere. På denne måde assisterer RCTs forskning i udviklin­gen af de optimale forebyg­gende og helende interventioner i forhold til effektivitet, effekt, udgifter og impact. Forskningen må derfor rette sig imod en række områder fra de, der bidrager til at udvikle begrebsliggørelsen og for­ståelsen af TOV som fænomen til den specifikke im­plementering af projekter. RCTs forsknings­portefølje må derfor inkludere såvel kontrollerede undersøgelser af veldefinerede interven­tioner som større longi­tudinelle, prospektive, historiske eller regionale undersøgelser, i hvilke effekterne af TOV og interventio­nernes impact kan vurderes og diskuteres.  

 

Det overordnede formål med RCTs forskningsindsats er at udvikle kvaliteten og effekten af inter­ventioner inden for områderne rehabilitering af torturoverlevere og forebyggelse af TOV, dvs. at bidrage til opnåelse af de fem internationale mål for RCTs virke:  

• Mål 1: By the year 2015, based on an improved understanding of the physical, psychologi­cal and social consequences of torture, new knowledge has been produced that affirms or disconfirms the validity of at least 10 methods or approaches to rehabilitation of torture survivors
• Mål 2: By the year 2015, based on an improved understanding of the practice of TOV, the cru­cial elements for effective organisation of community mobilisation for rehabilitation and prevention in relation to TOV have been identified, and models from at least 2 different parts of the world have been tested
• Mål 3: By the year 2015, RCT is able to provide new knowledge as to which models or approaches offer the best access, quality and possibilities for sustainability in the work against TOV in different political and socio-economic environments
• Mål 4: By the year 2015, approaches for eliminating torture within law enforcement institu­tions, particularly in places of detention, have been developed and tested, and the impact assessed in at least five countries
• Mål 5: By the year 2015, relevant sources are routinely monitored/consulted for informa­tion on all aspects of TOV, and regularly updated reviews of knowledge in key areas are made easily accessible for global use

 

Dette opnås dels gennem en systematisk vidensopsamling/dokumentation af nuværende viden og praksis med hensyn til effekten af og metoderne for rehabilitering og fore­byggelse, dels ved at gen­nemføre forskning – eller stimulere andre til at gøre det – for at af­hjælpe mangler i denne viden. Forskningen organiseres i klynger (clusters) med både seniorforskere, forskere (post.docs) og ph.d. studerende.  

 

En væsentlig komponent af såvel rehabiliterings- som forebyggelsesforskningen er udvikling af valide, reliable og kontekst-specifikke dataindsamlingsinstrumenter. Metodearbejdet vil bl.a. om­fatte identificering, udvikling og afprøvning af instrumenter, der er relevante for befolkningsgrup­per der har været udsat for TOV i udviklingslande og overgangssamfund.  

 

RCTs forskning følger internationelle retningslinier for videnskabelig praksis, herunder almindelige videnskabsetiske regler, og der anvendes metoder, der er accepteret i det internationale videnskabe­lige samfund. Det primære output er publikationer i internationale videnskabelige peer reviewed tidsskrifter, indekseret i relevante databaser. Derudover formidler RCTs forskere deres resultater i bøger, bogkapitler og oversigtsartikler samt gennem foredrag, deltagelse i videnskabelige netværk og på konferencer m.m.    

 

Rehabiliteringsforskning  

 

Som andre steder i såvel det danske som internationale sundhedssystem har rehabilitering af tor­turoverlevere hidtil været baseret på erfaringer frem for på videnskabelig evidens. RCTs rehabilite­ringsklinik og RCTs Sydpartneres rehabiliteringsaktiviteter giver imidlertid god mulighed for at gennemføre en række forskningsprojekter med henblik på at foretage en mere systematisk videns­opbygning. RCT har gennemført to forløbsundersøgelse af klienter, der har gennemgået et rehabili­teringsforløb. Disse undersøgelser tyder på, at tortur udgør en betydelig både psykisk og fysisk be­lastning også mange år efter torturen har fundet sted med tendens til kroniske gener. Et nødvendigt næste skridt bliver gennemførelse af effektundersøgelser i form af kontrollerede kliniske forsøg. For at kunne gennemføre dette planlægger RCT at oprette en kontrolleret klinisk undersøgelsesenhed (controlled clinical trials unit (CCTU)) med fastlagte rutiner for enkelt- og multicenterforsøg, dels design- og analysemæssigt, dels med klinisk monitorering. Der tages udgangspunkt i kontrollerede studier af forskellige rehabiliteringsprocessers effektivitet, herunder de enkelte forsøg der er gjort på at undersøge effekten af behandling af TOV følger i udviklingslande.  

 

Rehabiliteringsforskningen er i sin natur multi-dimensionel og vil tematisk blive organiseret i for­hold til Verdenssundhedsorganisatio­nens International Klassifikation af Funktionsevne, Funktions­evnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF). ICF består af en kontekst-sensitiv klassificering af do­mæner for en person i en given helbreds­situa­tion opdelt i forhold til funktionsevne og funktions­evnenedsættelse, aktivitet og del­tagelse og kon­tekstuelle faktorer.  

 

For at kunne lindre symptomer efter TOV er det nødvendigt at skabe kendskab til mekanismerne bag dem. Dette sker dels gennem analogier til kendte tilstande, dels gennem ny forskning i f.eks. mekanismeanalyse om somatiske (smerte, stress) og mentale (kognitionsforstyrrelser, stress) symptomer. Forskningen vil endvidere fokusere på udvikling og testning af interventioner i forhold til TOV relaterede funktionsnedsættelser (impairments), aktivitetsbegrænsninger og delagtigheds­indskrænkelser samt kontekstuelle faktorer. Eftersom TOV ofte finder sted i udviklingslande, og be­handlingsbehovet derfor er størst i ressource­svage dele af verden, prioriterer RCT at medvirke til udvik­ling af ressourcebegrænsede rehabiliterings­interventioner, hvor indholdet fokuserer på kernen i frem­gangsrige rehabiliteringsprogrammer. Selv disse bør testes i kliniske forsøg. I den forbindelse er det vigtigt at rehabiliteringsforskningen præges af klinisk relevans, dvs. at forskerne foruden deres videnskabelige kompetencer har en professionel baggrund og praktisk erfaring med rehabiliterings­processer.    

Kun et fåtal af verdens ofre for TOV modtager behandling for deres traumer. Hvor mange der har behov for en rehabiliterende indsats vides ikke. Langt størstedelen må klare sig selv eller klarer sig med den støtte, de kan få i deres umiddelbare omgivelser. For at kunne udvikle omkostnings-effek­tive indsatser med det formål at begrænser sociale, økonomiske og sundheds­mæssige pro­blemer hos TOV-overlevere og deres familier vil RCTs forskning desuden omfatte studier af, hvordan menne­sker i forskellige kulturer og livskontekster håndterer deres traumatiske oplevelser med fokus på de faktorer, der prædikterer positiv og negativ coping og udvikling.    

 

Forebyggelsesforskning

 

Igennem det seneste årti har der inden for den internationale udviklingsbistand (såvel menneskeret­tigheds-, som sundhedsmæssige initiativer) været stadig større fokus på forebyggelse af tortur og or­ganiseret vold. Dette arbejde har bibragt fremskridt i udviklingen af forebyggende programmer og interventioner (f.eks. post-konflikt demobilisering og menneskerettighedstræning af politi). Ar­bejde er imidlertid ofte baseret på en antagelse om, at TOV udgør af­vi­gelser fra normsitua­tioner præget af fred, en antagelse som er problematisk ud fra såvel empiriske som teoretiske betragtnin­ger. TOV udgør ofte et vedvarende element i menne­skers liv i mange udviklingslande, overgangs­samfund og sågar i demokratiske stater. Effekten af dette på mennesker og fællesskaber er ofte sær­deles kompleks og dårligt dokumenteret.

 

Med udgangspunkt i denne erkendelse vil RCT bidrage med forskning i form af beskrivelser og analyser af komplekse og ofte globale sociale og historiske makro-sammenhænge, og hvorledes disse sammenhænge skaber grundlaget for den fortsatte eksistens af TOV og de effekter denne har på lokale samfund. I forlængelse af denne tradition vil RCT aktivt medvirke til udviklingen af mere effektive interventionsformer. Tematisk organiseres forskningsarbejdet omkring to akser. Langs den første akse analyseres institutioner og netværker, der udøver TOV. Langs den anden akse be­skrives og analyseres interventionsformer og lokale sam­funds evner til at håndtere og overleve pe­rioder med TOV samt effekterne af TOV på sociale, poli­tiske og økonomiske strukturer.

 

TOV finder sted i en række forskellige institutioner og netværk. Denne praksis påvirker en lang række befolkningsgrupper, fællesskaber og indivi­ders muligheder for at leve værdige og produktive liv. Samtidig påvirker TOV også dem, der enten frivilligt, uvidende eller modvilligt udfører over­grebene. Både ofre og gerningsmænd, samt de institutioner de opererer inden for, har været objekt for analyse. Mere sjældent er det, at der fokuse­res på relationen mellem gerningsmænd og ofre, og hvordan de hver især ender i den ene eller anden kategori. At forstå denne komplekse relation, og den måde hvorpå den spilles ud i konkrete kontek­ster, er af afgørende betydning for at kunne identi­ficere de strukturer, der ligger bag den stadige ek­sistens af TOV og dermed designe passende inter­ventioner.  

 

Inden for såvel forskning som intervention er der i stadig større omfang fokus på de lidelser, der påføres lokale samfund, som gennemlever perioder med TOV. I modsætning til de ofte individuelle tiltag, der benyttes i nord, er fokus i udviklingslandene og overgangssamfund rettet mod kollektive oplevelser af TOV og forebyggelse i grupper. RCT vil særlig beskæftige sig med de kulturelt betin­gede livelihood- og coping-strategier, der anvendes under livsbetingelser ka­rakteriseret ved TOV. I særskilt grad vil dette arbejde fokusere på civile i intra- og interstatslige konflikter samt forfulgte befolkningsgrupper i svage såvel som stærke stater gennem at dokumentere, beskrive og analysere udbredelsen såvel som typerne af TOV, som disse grupper udsættes for, samt på hvordan TOV in­tegreres, fortolkes og forstås i de enkelte gruppers livsverdener (herunder politiske og sociale iden­titeters betydning) og hvorledes disse grupper som følge deraf handler på den. For det tredje er for­målet at forstå hvorledes de klassiske rehabiliteringsredskaber såvel som nyere in­terventionsformer (community-baserede interventioner) anvendes i et sam- og/eller modspil med lokale healingstrate­gier.  

 

Metodeudvikling vil stå centralt i forebyggelsesforskningen, der i sagens natur er tværfaglig. End­videre arbejdes der imod at etablere komparative metoder, der ikke kompromitterer de lokale kon­tekster inden for hvilke forskningen laves.    

 

Kapacitetsopbygning, netværk  

 

Der er aktuelt to seniorforskere og en forsker samt 2-3 potentielle ph.d.-studerende aktive inden for forebyggelseforskningen i RCT. I rehabiliteringsforskningen findes aktuelt en seniorforsker, 1-2 projektseniorforskere, en forsker og ligeledes 2-3 potentielle ph.d.-studerende, hvortil kommer di­rektørens forskning i feltet. I løbet af de næste 5 år forventes kapaciteten udvidet med flere senior­forskere, som også har klinisk respektiv udviklingserfaring. Ansøgning om ekstern finansiering betragtes som en integreret del af forskningsaktiviteten.  

 

Både inden for rehabiliterings- og forebyggelsesområdet arbejdes der med netværksopbygning in­den for de forskningsstrategiske områder i Danmark og globalt. Endvidere arbejdes der med opbyg­ning af forskningskapacitet i Syd. På linie med anden dansk assistance til partnerlande inddrages partnerne i forskningsprocessen. Udover at sikre bedre forskningskvalitet har kapacitetsopbygnin­gen også til formål at udstyre partner organisationer (RCTs og andre der arbejder med TOV-relate­rede forhold) med redskaber til analytisk refleksion over egen praksis, som forhåbentlig kan lede til bedre intervention. RCT vil derfor facilitere forskningsprocesser som kompliment til egen forsk­ningsindsats.  

 

I Danmark medvirkes til opbygning af forskningskompetence gennem vejledning af ph.d.- og master-studerende, og der søges et forpligtende samarbejde med universiteter. At udbygge sam­arbejdet med universiteter vil bidrage til bedre forskning, samt at udbrede RCTs forsknings- og interventionsdagsorden. RCT vil endvidere facilitere forbindelser mellem partnerorganisationer og universiteter, sådan at universiteterne for eksempel kan medvirke til træning af partnerorganisatio­ners ansatte.  

 

En vigtig mulighed er at arrangere internationelle konferencer indenfor forskningsområderne, og at give mulighed for at invitere gæsteforskere under begrænsede tidsperioder.