Udskriv siden   Send til en ven
Danmark fremhævet som foregangsland af FN
9. marts - 2010
FNs særlige tortur rapportør fremhæver, at Danmark er blandt de få lande, som synes at have udryddet tortur.

Manfred Nowak, FN’s særlige rapportør på tortur, fortalte mandag FN’s Menneskerettighedsråd, at tortur stadig er en realitet i et flertal af verdens lande, og at  hans undersøgelser af tortur blokeres i visse tilfælde.

 

"Selvom tortur som den mest brutale form for mishandling er en alvorlig forbrydelse og et direkte angreb på menneskelig værdighed er det desværre et globalt fænomen", sagde den østrigske jura-professor Manfred Nowak.

"Kun få lande, såsom Danmark, synes i praksis at have udryddet tortur”, tilføjede Manfred Nowak. 

RCT er glad for udmeldingen fra FN.

"Der er grund til stolthed, når FN’s særlige rapportør fremhæver Danmark, som et af de – desværre få – lande, der i praksis har udryddet tortur. Men rollen som foregangsland i arbejdet mod tortur forpligter også. Danmark må internationalt kræve retsforfølgning for tortur f.eks. den tortur vi oplevede under Bush-tiden i Abu Ghraib og på Guantanamo, og at forbuddet mod udvisning til lande, hvor der er risiko for tortur, overholdes samt at man ikke samarbejder med efterretningstjenester i lande, hvor man er kendt for brug af tortur", siger Tue Magnussen, koordinator på RCT.

Manfred Nowak opfordrede de 47 lande i FN’s Menneskerettighedsråd til at være særlig opmærksom på tortur, men beklagede, at mange regeringer, herunder også nogle medlemmer af Menneskerettighedsrådet, blokerede for hans undersøgelser af hvorvidt tortur forekommer i deres lande.

I et betydeligt flertal af verdens lande forekommer tortur i isolerede tilfælde eller i et vist omfang eller er ligefrem udbredt og systematisk anvendt. Den vigtigste grund til den udbredte praksis er dårligt fungerende retssystemer, hvor tilståelser anses som det vigtigste bevis i mange lande, sagde Nowak. En anden vigtig grund er forsøg på frembringelse af informationer i sammenhæng med den globale kamp mod terror, eksempelvis undersøgelser i Guantánamo-fangelejren,  som Nowak og en anden FN-rapportør lavede, har vist.


 

Nowak slutter efter fem år  som FN’s særlige rapportør for tortur ved årets udgang.

 

Hør Nowak via FNs radio

 

Reuters telegram

Netværk for Rami
Multimediefortælling

Meld dig ind i RCT net- værket på Facebook

Feltmanual i rehabilitering af torturofre

RCT - Borgergade 13 - 1300 København K - Tlf. 3376 0600 - Fax. 3376 0510 - E-mail: rct@rct.dk