Udskriv siden   Send til en ven
Guantanamo 8 år: Bush-tidens tortur bør retsforfølges
11. januar - 2010
Som foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre USA til retsforfølgelse.

Siden 11. januar 2002 da de første fanger ankom til Guantánamo har fangelejren været en skamplet på alle retsprincipper. Sammen med Abu Ghraib-fængslet i Irak og hemmelige CIA-fly er Guantánamo-lejren blevet indbegrebet af Bush-administrationens brug af tortur og manglende overholdelse af internationale menneskerettighedskonventioner. En lukning af Guantánamo hurtigst muligt er naturligvis i sig selv meget vigtig, men lakmusprøven på om præsident Barack Obama vil tage et fuldt opgør med tortur er en retsforfølgning af Bush, Cheney, Rice og Rumsfeld for deres ansvar for tortur.

Obamas udmelding om straffrihed til de CIA-forhørsagenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, er utrolig skuffende og i klar modstrid med FN's konvention mod tortur. Al erfaring fra arbejdet med torturofre viser, at det også er vigtigt for torturofrene, at torturbødlerne og de ansvarlige bliver retsforfulgt.

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre Obama til tage skridt til at undersøge og retsforfølge anklager om tortur. Det danske udenrigsministerium var utrolig stolt da FN’s generalforsamling kort før jul vedtog en dansk resolution mod tortur, som netop fastslog medlemslandenes forpligtelse til at retsforfølge de personer, som mistænkes for at have begået tortur.

Læs blog-indlæg , der er uddrag af kronik af Tue Magnussen i Politiken 11. januar

 

Politiken kronik "Obama bør retsforfølge torturansvarlige"


 

Netværk for Rami
Multimediefortælling

Meld dig ind i RCT net- værket på Facebook

Feltmanual i rehabilitering af torturofre

RCT - Borgergade 13 - 1300 København K - Tlf. 3376 0600 - Fax. 3376 0510 - E-mail: rct@rct.dk