Udskriv siden   Send til en ven
RCT kræver asylbørnene ud af centrene
23. marts - 2010
Oplæg fra seminar 24. marts kan downloades nu. RCT anbefaler underskriftindsamlingen ”Asylbørnene ud nu".

Under henvisning til, at alle børn har ret til en barndom, opfordrer underskriftindsamlingen www.asylbørneneudnu.dk den danske regering og Folketing til at vedstå ansvaret overfor de asylbørn, der befinder sig i Danmark.


Underskriftindsamlingen har 3 basale krav: Asylbørnene skal ud af centrene, børnene skal leve et normalt liv med deres forældre og børnene og deres forældre skal have den behandling og de tilbud, de har brug for, så de kan komme sig over deres traumer.

RCT’s opbakning til underskriftindsamlingen kommer til udtryk i lederartiklen ”Danmark har et ansvar for asylbørnene” i det netop udsendte nummer af RCT NYT. Her skriver forskningschef Edith Montgomery, RCT: ..”det at sikre børn de bedst mulige vilkår, er ikke kun forældrenes ansvar. I Danmark bruger vi ikke ansvarsplacering i forbindelse med behandling og intervention over for børn.

Danmark har underskrevet og ratificeret FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, og dermed har vi påtaget os et ansvar for børnene. Ifølge konventionen har børn i hele verden ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig bedst muligt.

Det er statens forpligtelse at sikre, at konventionen efterleves, også når forældrene ikke følger myndighedernes anvisninger. Det betyder, at når børn bliver syge i vores varetægt, så er vi forpligtede til at sørge for relevant behandling og forbedring af de forhold, som har gjort dem syge. ”

- Mange års løfter om bedre forhold for asylbørnene er blevet ved snakken. Vores tålmodighed er ved at være brugt op. Derfor forsøger vi gennem en aktiv opbakning til underskriftindsamlingen www.asylbørneneudnu.dk at sætte fornyet fokus på asylbørnene, siger Tue Magnussen, koordinator, RCT.

et seminar onsdag 24. marts blev tre indlæg præsenteret om asylbørn:

  • Jura-professor Eva Smith, Københavns Universitet: Asylcentre er ikke for børn.

  • Socialkonsulent Karen Louise Christiansen, Dansk Røde Kors: Herre i eget hus – en undersøgelse af asylansøgende familiers trivsel efter udflytning til egen bolig.  Download præsentation

  • Forskningschef Edith Montgomery, RCT: Hvad ved vi om asylbørns helbred fra danske og internationale undersøgelser. Download præsentation

 

 

Yderligere oplysninger:

Forskningschef Edith Montgomery eller advocacykoordinator Tue Magnussen, RCT, tlf. 33 76 06 00

Netværk for Rami
Multimediefortælling

Meld dig ind i RCT net- værket på Facebook

Feltmanual i rehabilitering af torturofre

RCT - Borgergade 13 - 1300 København K - Tlf. 3376 0600 - Fax. 3376 0510 - E-mail: rct@rct.dk